Gram, Ulrik Frederik (1810-1892)

Blev Danmarks første døve lærer. Han blev født i ” Zarens Hus” i Nykøbing Falster og kom til Castbergs institut i 1821. Han forblev på Instituttet efter sin konfirmation i 1827 for at uddanne sig til lærer. Han fik en grundig uddannelse, som det fremgår af hans håndskrevne lærebøger. Han blev den 1. april 1829 ansat som lærer og fortsatte sin gerning helt frem til 1886.

Han var således bærer af døves kultur fra den allerførste tid, og hans viden herom blev anvendt af hans lærerkolleger ved udarbejdelsen af jubilæumsskriftet i 1907, således at vi har en fantastisk viden om livet på Instituttet i 1800-tallet.
Sammen med A. C. Nyegaard mestrede han naturligvis tegnsproget til stor glæde og gavn for kolleger og elever.
I 1850 giftede han sig med en af sine elever, Sophie Frederikke Hermansen, og sammen fik de 2 børn.
Han fik tildelt Dannebrogsmændenes Hæderstegn.

Hunæus, Andreas Herman (1814-1866)

Han er en af de mest berømte døve kunstnere i Danmark. Han blev født i Kolding og kom til Instituttet i København i 1823 og blev konfirmeret herfra i 1830. Han blev optaget på Kunstakademiet året efter og blev der undervist af professor J. L. Lund. I 1841 fik han Kunstakademiets lille sølvmedalje.
Han var en af sin tids mest benyttede portrætmalere med en meget stor kundekreds over hele landet. Mest berømte malerier er På Københavns Vold Aftenen før Store Bededag fra 1862 (Københavns Bymuseum) og Prinsesse Dagmar fra 1866 (Amalienborg). Efter at Dagmar som kejserinde var kommet til Skt. Petersborg oprettede hun dér en skole for døve, inspireret af at have lært tegnsprog og håndalfabet som model for Hunæus. Andre af hans malerier kan tillige ses på Bornholms Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst, ligesom hans selvportræt hænger i Døveforeningen af 1866.
På Teatermuseet hænger et maleri af Johanne Louise Heiberg fra 1836. Hun havde spillet den døvstumme i Det kgl. Teaters opførelse af Den Døvstumme i 1828 og havde derfor lært sig tegnsprog på Døvstumme-Instituttet, mens Hunæus var elev dér.
I 2003 erhvervede Døvehistorisk Selskab 2 malerier på auktion, Jana Woydemann, mor til Hunæus, og grev Schimmelmann.
Hunæus var lykkelig gift med Thora Garbrecht, og hendes død i 1865 ramte ham så hårdt, at han døde året efter kun 52 år gammel.

Håndalfabet

Hånd- og fingerstillinger, der viser alfabetets bogstaver.

Internatskole

Skole, hvor elever bor og spiser på skolen.

Jørgensen, Georg (1838-1905)

Han blev ansat som lærer på Instituttet på Kastelsvej, og fra 1880-1904 var han forstander i Fredericia. Allerede som lærer på det tegnsprogsorienterede Institut på Kastelsvej interesserede talemetoden ham stærkt, og han studerede metodens udbredelse ved tyske skoler. Specielt var han optaget af undervisningen på døveskolen i Riehen med Wilhelm Daniel Arnold som forstander. Efter sin hjemkomst udgav han 2 bøger, hvor han gav udtryk for sine erfaringer fra tysk døveundervisning og sin sympati for talemetoden. Han blev samtidig stemt for en opdeling af eleverne, alt efter hvilken undervisning de skulle modtage med tale eller med tegn. Han førte heftige diskussioner med forstander Malling Hansen herom såvel i fagpressen, forskellige nordiske tidsskrifter som i dagspressen. (De forskellige dagblade blev ofte brugt af de forskellige forstandere til at fremføre deres synspunkter).
I hans forstandertid i Fredericia voksede Instituttet dér stærkt, og allerede efter få år i 1885 måtte der oprettes en anneksskole til B-eleverne. Da alle landets døve elever startede deres skolegang i Fredericia, inden de blev delt, måtte han tillige opføre en bygning til denne forskole. Elevtallet nåede på dette tidspunkt op på 200. Samtidig var det Jørgensens erklærede mål selv at uddanne Instituttets lærere, og i hans forstandertid nåede han op på 30 nye lærere. Hans undervisning af eleverne var lagt således tilrette, at alle elever skulle tilegne sig det nye stof og bevare det i hukommelsen. Den Time er spildt, hvor Eleverne ikke tilfulde har tilegnet sig det, som Læreren ville bibringe dem.
Hans undervisning blev beundret i det øvrige norden og han satte så meget præg på den norske døveskoles organisation, at han blev hædret med Ridderkorset af St. Olafsordenen.
I Danmark blev han belønnet med Ridderkorset og Dannebrogsmændenes Hæderstegn.
Også i døve kredse var Georg Jørgensen vellidt, således sad han i 66s bestyrelse fra 1870 til 1891, fra 1878 endda som formand, det vil sige at selv efter sin udnævnelse til forstander i Fredericia i 1881 fortsatte han sit virke i 66. Eftertidens meninger om Georg Jørgensen har været mange, alt efter hvor i landet man befinder sig, men man kan ikke andet end beundre hans fantastiske engagement i døveundervisningen og for døvesagen.

Jørgensen, Johannes (1871-1939)

Han blev efter teologisk embedseksamen ansat som lærer på Kastelsvej. Han blev udnævnt til præst for De Døvstummes Menigheder, der blev oprettet i 1900. Han tog initiativ til opførelsen af De Døvstummes Kirke, hvor han var præst 1904-1939. Han udarbejdede en særlig liturgi ved døvegudstjenesten, og han udgav i 1904 en prædikensamling for døve med prædikener til hver søndag i året. I 1921 udgav han 12 af Jesu lignelser med tegninger af Viggo Chr. Hansen.
I 1907 udgav han De døvstummes Haandalfabet og 280 af de almindeligste Tegn, som udkom i 1926 i en ny udgave. I 1910 udgav han Tegnsproget, dets Væsen og dets Grammatik, en fremragende indførsel i tegnsproget.
I 30 år var han præsident for 66, var redaktør af Smaablade for Døvstumme (1911-1939). Han stiftede De døves KFUM og De døves KFUK, der senere blev slået sammen til De døves Menighedssamfund.
Han havde en omfattende foredrags- og tolkevirksomhed landet over, og det er ikke for meget sagt, at han kendte hver en døv i Danmark.
Såvel hans første hustru, Johanne Margrete Engel, som hans anden hustru, Johanne Marie Krogh deltog ivrigt i menighedsarbejdet og præsteboligen på Falkonergårdsvej var åben døgnet rundt.
Johs. Jørgensens indsats for døves sag kan ikke berømmes nok, og er et smukt forbillede for alle.

Jørgensen, Ole (1830-1907)

Han kom 10 år gammel til Kastelsvej efter at han var blevet døv af skarlagensfeber. Her lærte han, som så mange andre af eleverne, skomagerfaget, som han i nogle år praktiserede i Helsingør.
Fra 1854 til sin død var han ansat som skomagerlærer på Kastelsvej.
Ved en fest 18.11.1866 med andre døve foreslog han, at de stiftede en forening, der skulle være med til at hjælpe arbejdsløse døve, tilligemed døve, der blev ramt af sygdom.
Foreningen voksede sig hurtigt stor og blev til inspiration for andre døve landet over, som også stiftede foreninger, hvor man kunne mødes og hjælpe hinanden, men også feste sammen.
I 1898 fik foreningen eget hus i Brohusgade, hvor også Ole Jørgensen boede frem til sin død.
Ole Jørgensen blev belønnet med såvel Dannebrogsordenen som Fortjenstmedaljen i sølv.
Hans arbejde for døve gennem 40 år kan ikke værdsættes højt nok, og hans navn bliver mindet, når der hvert år tildeles en døv Ole Jørgensens mindelegat.

Kastelsvej

Det kgl. Døvstumme-Institut i Kjøbenhavn (1807-1949), Statens kostskole for døve (1950-1971), Statens skole for døve (1971-1979), Døveskolen på Kastelsvej (1980-1986), Skolen på Kastelsvej (1986- )
Det kgl. Døvstumme-Institut blev oprettet ved Fundats af 17. april 1807 på initiativ af læge P. A. Castberg. Han lejede et hus i Sølvgade, men da en lov af 1817 beordrede undervisning af alle landets døve børn, måtte han flytte til et større hus i Stormgade.
I 1839 kunne Instituttet flytte til en nyopført bygning på Citadelsvej/Kastelsvej i dejlige landlige omgivelser lige uden for Kastellet.
Instituttet havde da 88 fastboende elever, hvoraf mange ikke kom hjem i jule- eller påskeferien, ja end ikke i sommerferien. Der blev indlagt vand i 1858, det første wc kom i 1902, elektricitet i 1912 og centralvarme i 1934.
Skolens elevtal steg stadig, og bygningen måtte udvides i 1859 og i 1912. Skolen på Kastelsvej holdt i 1950’erne op med at være kostskole, men for elever, der kom langvejs fra, blev der oprettet elevhjem tæt på Skolen. Alligevel var der så mange elever, at man i 1968 måtte opføre en ny bygning, som tillige måtte udvides i 2001 og 2007.
I 200 år har undervisningen på Skolen på Kastelsvej været baseret på brug af tegnsprog, håndalfabet og skriftlig fremstilling.
Skolen var i årene 1926-1950 kun børnehave/forskole, derefter blev eleverne ifølge Døveloven af 1926 fordelt til døveskolerne i Fredericia og Nyborg. Det er derfor svært at tale om egentlig undervisning i disse år. Samtidig havde Skolen en skærpet konkurrence fra private skoler, idet en voksende forældreinteresse ønskede undervisning af deres børn i nærheden af hjemmet, frem for at de skulle sendes til Fyn og Jylland.
Fra 1980 har der været undervist efter en to-sproget model, hvori indgår tegnsprog og skrevet dansk (mundtlig dansk hvis det var muligt). Det betyder, at flere elever har kunnet gennemføre den almindelige skoles afgangsprøve.
I 1907 blev 100 års jubilæet for døveundervisningens indførelse fejret med en flot fest på Instituttet i overværelse af kongeparret, og der blev tillige udgivet en fremragende bog om døveundervisningens første 100 år.
Også i 2007 festede man. Blandt andet opførte Skolens elever på Folketeatrets scene en bragende flot forestilling, hvortil Døvehistorisk Selskab havde ydet konsulentbistand og stillet rekvisitter til rådighed.

Korlæsebøger

Store håndskrevne bøger, som muliggør højtlæsning i kor. Læreren peger på hvert ord i bogen, så alle i klassen kan følges ad.

Københavns Døves Kvindeforening

Stiftet 1907 med titel: De Døvstummes kristelige Kvindeforening, senere De Døves Kristelige Kvindeforening og fra 1972 med nuværende titel. Det var på initiativ af Margrete Jørgensen gift med pastor Johs. Jørgensen, at foreningen blev stiftet med det formål ”at samle døve kvinder til oplysende foredrag og kristelig opbyggelse, samt at yde hjælp og støtte til trængende døve kvinder”. For at blive medlem skulle kvinderne tillige være medlem af ”66” og kontingentet var 25 øre om måneden. Til bestyrelsen valgtes fru J. Schioldann til formand, fru Jensen til viceformand og fru M. Jørgensen til kasserer. De månedlige møder blev holdt i sakristiet til De Døves Kirke, og hvis der kom mange, holdt man møderne i ”66”s selskabslokaler. Det var også her, man afholdt den årlige basar, hvis overskud gik til hjælp til fattige og enlige døve mødre. Allerede det første år var medlemstallet på 75. For også at få de unge piger beskæftiget tog pastor Jørgensen i 1931 initiativ til, at der blev oprettet et KFUK. Senere blev det slået sammen med KFUM til Døves Menighedskreds for så at blive nedlagt i 1976. I 1949 forærede Emilie Poulsen foreningen et sommerhus i Gilleleje, bygget 1927. Huset var først tiltænkt Arbejdshjemmet for døvstumme piger, men da det var for lille til dem, fik landsretssagfører Eskild Friehling ordnet, at huset kom til Kvindeforeningen. ”Trængende kvinder med små børn under 7 år kan få gratis ophold i 14 dage, når de enten anbefales af Søster Ruth eller frk. Danielsen”. Allerede første år var 19 mødre og 9 børn på ferie i Vista. Op til jubilæet i 1999 blev Vista gennemrenoveret, så det kunne opfylde tidens krav til et godt sommerophold. I dag kan døve fra hele Danmark leje Vista for en kortere eller længere periode.