Døvefilm Video

Helt tilbage til 1929 blev den første film med tegnsprog optaget af Viggo Chr. Hansen. I 1950’erne blev der indspillet flere smalfilm, og med indkøb af et 16 mm ”Bolex” blev der for alvor skabt kvalitetsfilm. Således kunne filmen Døv fra 1958 sælges til Statens Filmcentral.
Ideen om en Døves filmcentral tog nu form og med Døvefondens hjælp kunne Arne Knudsen fastansættes i 1958. Ligeledes blev der oprettet en bestyrelse med forstander Erik Knudsen som formand. Efter den første bevillingsperiodes udløb var der produceret 13 film, der blev vist rundt omkring i de døveforeninger, der havde fået bevilget filmgengivere.
Døvefilm Video blev grundlagt i 1963 af Ole Munk Plum og Arne Knudsen. I september 1965 får Døvefilm sine egne lokaler på Skolen på Kastelsvej, og året efter vises den første døvefilm, Konen med æggene, i fjernsynet. I en årrække bliver der sendt døvefilm én fredag i hver måned.
I 1973 bevilgedes de første 150 videoer til døve, og fra 1979 får alle døve tilsendt et program hver måned i de velkendte røde forsendelsesæsker.
I 1976 flytter Døvefilm til mere tidssvarende lokaler i Bryggervangen. Ved jubilæet i 1988 er der produceret næsten 300 programmer, og der sendes videobånd ud til 2200 abonnenter. I 1992 indgår Døvefilm Video en aftale med Danmarks Radio om at levere et program, der vises hver lørdag formiddag, og derved ophører abonnementsordningen.
Døvefilm producerer 40 timers TV-programmer om året, der bliver vist på DR 1 lørdag formiddag. Desuden laver Døvefilm Nyheder på tegnsprog, der vises hverdage på DR om eftermiddagen. Flere af DRs og TV 2s nyhedsudsendelser tolkes til Tegnsprogskanalen, en digital kanal, der åbnede i 2006.
Yderligere information på www.deaftv.dk

Døvefonden

Døvefonden blev stiftet den 16. december 1957 på grundlag af et landslotteri, som Danske Døves Landsforbund havde afholdt samme år. Døvefondens formål var blandt andet at støtte foreningsarbejde for døve, ved at støtte vedligeholdelse af foreningslokaler, bygninger og feriehjem. Desuden kunne der ydes støtte til publikationer for døve, f.eks. håndbøger, pjecer og tidsskrifter, samt støtte til Danske Døves Landsforbund, herunder ikke mindst hjælp til landsforbundets internationale arbejde.
Fondens første formand var direktør i socialministeriet, Erik Leuning. Fonden har gennem årene forstået at skaffe mange penge fra kommuner, amter, erhvervslivet, ved testamentariske gaver, samt ikke mindst ved den årlige indsamling fra private personer.
Døvefonden har støttet oprettelsen af Døves Center for Total Kommunikation, Castberggård, Ulleruphus, Hjemmet for blinde-døve og De Døves Kirke. Fonden har desuden støttet kulturelle og idrætslige formål.
I 1970 stiftedes Castbergprisen, der tildeles en person, der har ydet en ekstraordinær indsats for døvesagen.
Fonden støttede også Døvehistorisk Selskab, da den i 2007 skænkede den mindesten for Peter Atke Castberg, som Selskabet lod sætte på Assistens Kirkegård i anledning af døveundervisningens 200 års jubilæum.
Døvehistorisk Selskabs jubilæumsbog modtog ligeledes støtte af Døvefonden.

”66”

Døvstummeforeningen af 1866 (1866-1960) Døveforeningen af 1866 (1960-2005) Storkøbenhavns Tegnsprogsforening af 1866 (2005-2009) Døveforeningen af 1866 (2009- )
66, en af verdens ældste døveforeninger, begyndte som en syge-, hjælpe- og begravelseskasse, men hurtigt kom der også kulturelle arrangementer til. Og i 1868-1870 også en fortsættelsesskole, som havde til huse på Kastelsvej, hvor der også blev afholdt foredrag. Med opførelsen af alderdomshjemmet i Brohusgade 17 i 1898, hvor der tillige var fine mødelokaler, fik man gode muligheder for at mødes. Med stiftelsen i 1899 af De Døvstummes Læseforening kom der for alvor gang i møde- og foredragsvirksomheden og i det sociale samvær.
Efterhånden ophørte funktionen som alderdomshjem, og lokalerne indrettedes til hårdt tiltrængte kontorer for forskellige institutioner, som f.eks. døvekonsulenter, Danske Døves Landsforbund, Døvania, Døves Teater, Tolkeadministrationen, men også for 66s egne grupper. I 1994 indviedes kulturhuset.

Døvekonsulent

Formidler af social service til voksne døve.

Døves Teater

De Døves Teater blev stiftet den 5. september 1960 på initiativ af blandt andre Alfred Hansen og Gudmund Kjær Sørensen. Der havde tidligere været en Dramatisk Forening for Døvstumme, men den var holdt op i 1934.
I forbindelse med afholdelse af Nordisk Kongres i København så arrangørerne gerne, at der blev lavet en teaterforestilling. Alfred A. Hansen påtog sig at instruere Jeppe på Bjerget, og den blev med stor succes opført i Borgernes Hus den 9. august 1960. Den blev også med succes vist i TV.
Nu var grunden lagt til De Døves Teater, især da man fik støtte af forstander Asger Holm, der stillede lokaler til rådighed på Skolen på Kastelsvej. Og det var også Holms fortjeneste, at da man i 1968 opførte en ny gymnastiksal, blev den indrettet med en scene, som Døves Teater frit kunne anvende, og hvor mange af teaterstykkerne blev spillet.
De følgende år blev der opført et teaterstykke hvert år på forskellige scener også i provinsen. Således opførtes Soyas Parasitterne i 1962, Det gamle spil om Enhver i 1964, Sparekassen i 1966 og En Idealist i 1970. Og der blev spillet revy i 1975. Det var i begyndelsen især Alfred A. Hansen, Gudmund Kjær Sørensen og Asger Holm, der instruerede, senere tog Evan Kallermann over.
I forbindelse med en udstilling i Københavns Rådhushal Døv i Danmark i 1977 opførte Gruppen Døv et debatstykke, om netop det at være døv. Med dette stykke turnerede man i hele landet de næste 4 år med stor succes.
Man nåede lige at holde 25 års jubilæum, før Døves Teater måtte erkende, at de nye tider, og specielt konkurrencen fra fjernsynet, ikke var gunstig for det at spille teater. Man har dog ikke helt givet op, men lige nu ligger man lidt i dvale.

Effata

Effata blev stiftet den 28. juni 1893 på et møde i Nyborg med undertitlen Foreningen til Gavn for Døvstumme, oplært efter Talemetoden. Effata blev dannet for at også døve der havde gået på skolerne i Fredericia og Nyborg kunne have et sted at mødes. Og tillige hjalp Effata de fra de nævnte skoler udgåede elever med at finde en læreplads. De døve der var udgået fra Kastelsvej mødtes i ”66” i Brohusgade. Selvom der var et modsætningsforhold mellem de to foreninger, kunne man samarbejde om centrale emner, som f.eks. opførelsen af De Døves Kirke i 1904. Allerede i 1895 havde Effata 845 medlemmer.
Effata fik fra 1902 økonomisk tilskud fra almindeligt dansk Vare- og Industrilotteri, og det satte Effata i stand til at hjælpe døve på mange måder. Fra 1897-1921 arrangerede Effata efterskole om sommeren for elever fra Fredericia og Nyborg. Effata støttede mange døve økonomisk, især under 1. verdenskrig.
Man kunne også støtte døve i kulturelle tiltag. Således støttede Effata en omfattende foredragsvirksomhed.
Foreningen har siden stiftelsesåret udgivet et opbyggeligt tidsskrift, Effata, som også bragte meget stof om voksne døve, især på Fyn og i Jylland og er derfor i dag en uundværlig historisk kilde.
Da Døvebladet blev grundlagt i 1950 overtog det meget af Effatas stof om foreninger og personalia, og Effata skiftede kurs til at blive et kirkeligt orienteret tidsskrift, og er i dag udgivet af Døvemenighederne i Danmark.

Eksternatskole

Skole, hvor elever bor uden for skolen f.eks. i eget hjem eller i familiepleje.

Esbjerg Døveforening

Vestjysk Foredragsforening for Døvstumme (1904-1944), Døvstummeforeningen ”Vestjyden” (1944-1952), Døveforeningen ”Vestjyden” (1952-1994). Foreningen blev stiftet den 20. marts 1904 i Esbjerg på initiativ af skomagermester Marius Bondesen fra Oksbøl. Foreningens formål var at arrangere 2 årlige foredrag, samt afholde udflugter og sammenkomster i forbindelse med gudstjenesterne. Man oprettede tillige en hjælpekasse , der skulle yde rejsehjælp til de medlemmer, der havde behov for det. På 5-årsdagen fik foreningen sit bomærke, et fyrtårn, der stadig bruges. En markant begivenhed i jysk døvehistorie er den første gudstjeneste for døve uden for København. Den fandt sted i Varde kirke den 15. august 1894 på initiativ af Mathilde Knudsen. Denne begivenhed blev ofte mindet, således også den 17. august 1919 hvor man stiftede Vestjysk Menighedssamfund for Døvstumme, hvis formål blandt andet var at arrangere en sammenkomst hvert femte år til minde om den første gudstjeneste. Den største begivenhed indtraf den 15. juni 1953, da man fik foræret en fane af Danmarks-Samfundet. I 1969 var tiden dog løbet fra Menighedssamfundet og det opløstes, dog fejrede man 100-året i 1994 ved en gudstjeneste i Varde kirke. Den 17. marts 1929 fejrede man Foredragsforeningens 25 års jubilæum, og midt under festlighederne kom der bud fra Kongen medbringende et Dannebrogskors til Marius Bondesen for hans 25 års energiske virke for de vestjyske døve. I 1944 ændres foreningens navn til Døvstummeforeningen Vestjyden og medlemstallet ligger nu konstant på 50. I 1954 ændres navnet til Døveforeningen Vestjyden, og man indleder et samarbejde med andre døveforeninger i Jylland. Man får til huse i et nyetableret dagcenter i Skolegade, hvor alle møder holdes fremover. Den 20. august 1972 indviedes foreningens fritidshus i Blåvandshuk, som i årene derefter er blevet flittigt brugt af døve fra hele landet. I 1983 solgte man dog huset i Blåvandshuk og byggede et nyt på Fanø. I 1992 blev Sydkantsforeningen stiftet, hvor alle døveforeninger på Fyn, i Sønderjylland, Ribe og Vejle amt er repræsenteret med henblik på at støtte hinanden på de kulturelle, sociale og erhvervsmæssige områder.

Feriekolonien for døvstumme Børn

På initiativ af forældreforeningen Bonaventura blev der i 1930 oprettet en feriekoloni for døve børn, for at de i lighed med børn fra almindelige skoler kunne komme på koloni om sommeren. Det lykkedes allerede det første år at sende 43 børn på koloni, takket være gode forbindelser til de bevilgende myndigheder, ikke mindst til forsvarsminister L. Rasmussen, der også stillede Lynæsfortet til rådighed.
Senere flyttede man til bedre faciliteter i Horserødlejren, hvorfra man dog blev fordrevet under 2. Verdenskrig, da lejren skulle bruges til mindre hyggelige formål. I 1946 fandt man en velegnet grund på Tennisvej i Hornbæk, og her havde man til huse frem til 1976. Fra 1954 blev kolonien drevet af socialministeriet.
De fleste børn kom fra København, men i 1941 kom der 8 børn fra Nyborg og 4 fra Fredericia. Højst på listen dette år lå Kastelsvej og frk. Thestrup med 15 elever hver og fra Fru Kampps skole kom der 6 børn
I 1953 var der 98 børn fordelt på 2 hold med 3 ugers varighed, der kunne hoppe ud i Kattegats bølger eller lege og spille bold på den store grund. Beretningen nævner, at der for dette år har været tale om 2857 forplejningsdage, dertil kommer besøg af forældre, bestyrelse og embedsmænd i alt 45 gæster, så der har været nok at se til.

Fingersprog

Gammel betegnelse for håndalfabet.

Gebærdesprog

Gammel betegnelse for tegnsprog. Anvendtes for eksempel af P. A. Castberg i sine forelæsninger 1808-1811.